Lukket forhandling efter fejl
Det var en fejl, at Guldborgsund Kommune tillod byggeri i højden i Marielyst Strandpark. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Erstatning på vej efter kommunens forvaltningsfejl i byggesager i Marielyst Strandpark.
MARIELYST Det kommer muligvis til at koste Guldborgsund Kommune en erstatning af ukendt størrelse, at teknik- og miljøforvaltningen gav tilladelse til at bygge to nye og markant højere huse i Marielyst Strandpark.
Fejlen er indrømmet, og de høje rejsninger på husene, der med kommunens velsignelse rager tre meter højere op end de øvrige i området, skal ned igen. I øjeblikket foregår der dertil en forhandling om en eventuel erstatning. Det er en sag, der blev behandlet på den lukkede del af teknik, miljø og ejendomsudvalgets møde forleden.
Ansvaret skal fordeles
Derfor er det begrænset, hvad næstformanden i udvalget, Annemette Johnsen (SF), som overtager formandskabet i udvalget efter nytår, vil sige om status for de sommehusejere, der er kommet i klemme.
De fik først en dispensation til at bygge i højden, og siden blev den trukket tilbage, da grundejerforeningen Marielyst Strandpark Ferieby og de nærmeste naboer til byggeriet klagede, og forvaltningen måtte indrømme sin fejl og stoppe byggeriet.
- Der er en proces i gang nu, efter at forvaltningen erkender at have begået fejl. De har fejllæst lokalplan og servitutter. Der er lavet en juridisk vurdering, ansvaret skal fordeles, og der skal laves en forhandling om erstatning. Økonomien i sådan en sag er og forbliver lukket, forklarer Annemette Johnsen.
- Grundejerforeningen havde ret i at påtale byggeriet. Det er en ommer, og det har forvaltningen indrømmet. Det skal man kunne, når man begår så grov en fejl, tilføjer hun.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker