Det er firmaet Rambøll der har rådgivet Guldborgsund Kommune i forbindelse med salget af fællesantennen og de 13000 brugere til TDC's You See. Et salg, der har betydet højere priser for brugerne.
Men direktør for teknik og miljø i Guldborgsund Kommune, Bruno Andersen er ikke meget for at give Folketidende aktiindsigt i rådgivningen.
- Den rådgivning, vi har fået af Rambøll, er en lang juridisk udredning, der er lukket og fortroligt materiale, så det kan Folketidende ikke få lov at se, melder Bruno Andersen, da Folketidende første gang beder om papirerne.
Jurist med speciale i pressejura på Danmarks Journalist Højskole, Oluf Jørgensen, er slet ikke enig i den udlægning.
- Når aftalen er indgået, har pressen ret til aktindsigt, og der kan klages til Kommunetilsynet ved den regionale statsforvaltning i Sorø over et afslag, slår Oluf Jørgensen fast.
Forelagt den vurdering har Bruno Andersen nu lovet, at Folketidende får udleveret "hele eller dele af" de Rambøll-dokumenter, som kommunen har truffet sin beslutning på.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde