LYKKE FRIIS FORTÆLLER OM EU
Tidligere minister og ekspert i EU holder foredrag på Højskolen 24. oktober. Foto: PR
Pressefoto
Mød EU-eksperten på højskole.
MARIELYST: Efter 16 år med kansler Angela Merkel er Europa på rekordtid kommet på fornavn med socialdemokraten Olaf Scholz, der den 8. december 2021 blev Tysklands forbundskansler og siden har gjort Tysklands stemme markant i forhold til Putins angrebskrig mod Ukraine.
24. oktober klokken 19.30 får Højskolen Marielyst besøg af EU-ekspert Lykke Friis, der blandt andet stiller skarpt på følgende spørgsmål; Hvad vil Scholz overordnet med Tyskland? Hvad sker der med den grønne omstilling og afængigheden af russisk gas? Og hvordan går det med Tysklands vanskeligheder med at lægge coronakrisen bag sig?
Med udgangspunkt i sin rolle som EU- og Tysklandsekspert og sit generelle indblik i europæisk politik sætter Lykke Friis i sit foredrag “EU - Hvad nu?” også den nyeste udvikling i perspektiv og giver sit bud på, hvor Europa er på vej hen. Det krydrer hun med anekdoter fra hendes mange møder med toppolitikere og internationale kapaciteter.
Om Lykke Friis
Lykke Friis er specialist i europæisk politik med særligt fokus på Tyskland. Hun er direktør i Tænketanken Europa, tidligere prorektor ved Københavns Universitet, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab og tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister. Hun har udgivet adskillige bøger om EU og Tyskland og sidder i dag i en række europæiske tænketanke. Derudover er Lykke Friis en flittigt brugt ekspert af tv og radio.
Inden foredraget byder Sømærket Bistro og bar på Torvet i Marielyst på folkekøkken klokken 18.00. Arrangementet er et samarbejde mellem Højskolen Marielyst og LOF Lolland Falster. Billet med eller uden forplejning købes på højskolens hjemmeside.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde