- Er det fremsynet trafikregulering eller leg med sikkerheden? spørger Ulla Kardel fra Rosendahlsgade i Nykøbing i et læserbrev i Folketidende torsdag.
Anledningen er, at Vejdirektoratet har etableret en ny slags lysregulering i krydsene langs Vesterskovvej, og ifølge Ulla Kardel er der nu kun 15 sekunders grønt lys at køre i, hvis man skal fra den lille Rosendahlsgade og ud i krydset ved Vesterskovvej..
- Det giver lange køer af biler i Rosendahlsgade, som venter på at komme over Vesterskovvej, og det er til stor gene både for trafikanterne og for os, der bor i gaden, skriver Ulla Kardel.
Folketidende har forelagt problemet for trafikingeniør Jørn Vammen i Vejdirektoratet, fordi det er Vejdirektoratet, som står for vejen til færgen i Gedser og dermed også for den hårdt belastede vejføring gennem Nykøbing fra Skovalleen gennem Banegårdskrydset og ad Vesterskovvej.
- Jeg tror nu kun, det er i 14 sekunder, der er grønt, siger ingeniøren og skynder sig at tilføje:
- Men for mig lyder det som om trafikstyringen i de nye lyskryds ikke er justeret ind endnu. Men lysene er også så nye, at der ikke er lavet afleveringsforretning på dem endnu.
Han mener dog, at 14 sekunder skulle være nok til, at seks biler kan nå ud fra sidevejen, mens Folketidendes iagttagelser på stedet peger på, at det snarere kun er to eller fire, der kan nå ud i krydset i hver periode.
Trafikingeniøren kan ikke oplyse, hvornår de nye lyskryds på Vesterskovvej kan meldes færdige.
Læs mere i Folketidende torsdag.
Peter Foersom
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker