Lysmasterne skulle udskiftes, da de ikke levede op til de krav, der i 1. division er til antal watt. Kravene er mindre strenge i 2. division, men nu er klubben klar til en eventuel oprykning til sommer. Foto: Anders Knudsen/arkivAnders Knudsen/arkiv
Nye lysanlæg blev dyrere end ventet på grund af underlaget.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING 10,1 millioner kroner var der afsat til nye lysmaster på Nykøbing FCs stadion, men det viste sig ikke at være tilstrækkeligt.
Udskiftningen, der foregik sidste sommer, endte med at blive næsten en kvart million kroner dyrere end ventet.
Overskridelsen blev på knapt 237.000 kroner, og det endelige regnskab blev godkendt af Guldborgsunds økonomiudvalg på dets møde tirsdag. Men politikerne i udvalget var ikke glade for det, afslører formand og borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder (G).
- Der er altid ærgrelse hos samtlige byrådsmedlemmer, når der er overskridelse af et anlægsbudget, og det er altid beklageligt. Det er en relativt beskeden overskridelse i procent, men beløbet er selvfølgelig stort, siger han.
Årsagen til budgetoverskridelsen er primært, at der var ekstra udgifter til pælefundering på grund af jordbundsforholdene og bortskaffelse af forurenet jord fra området, der tidligere har været en losseplads.
Annonce
Dertil var der ekstra udgifter til omlægning af en ukendt kloakledning.
John Brædder og de øvrige medlemmer af økonomiudvalget er trætte af budgetoverskridelsen. Foto: Anders Knudsen/arkivAnders Knudsen/arkiv
Håber på snarlig retur
Udskiftningen af lysmasterne skete som en del af en generel opgradering af stadion.
Denne bestod også af indlæggelse af varme i banen, og baggrunden var, at NFC, der på daværende tidspunkt lå i 1. division, skulle foretage arbejderne for fortsat at kunne leve op til stadionkravene her.
Holdet rykkede efterfølgende ned i 2. division, hvor kravene ikke er så strenge, men John Brædder håber, at det kun er et pitstop.
- Vi krydser fingre for, at NFC hurtigst muligt kommer tilbage i 1. division, og som det ser ud nu, så ligger de godt til det. Jeg glæder mig bare over, at vi nu har fået lavet det, og så er det i hvert fald i orden til fremtiden, siger han.
Merforbruget dækkes af penge fra kommunekassen, for som det hedder i punktet på dagsordenen til udvalgsmødet:
- Det har ikke været muligt for rådgiver og entreprenør at tage højde for de pågældende merudgifter i tilbuddet, og udgiften kan derfor ikke henføres hertil.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker