BILLEDSERIE: Madens Folkemøde på Engestofte åbnet ved at sable cider.
Margit OlsenMargitOlsen
Jesper BøghJesperBøgh
OffentliggjortSidst opdateret
ENGESTOFTE Det var ikke den traditionelle røde snor, som blev klippet, da Madens Folkemøde fredag formiddag blev åbnet på Engestofte Gods. Derimod blev der sablet flasker med Østergaards Cider.
Selve Folkemødet begyndte klokken 9.30. og allerede ved ni-tiden begyndte skoleelever fra omegnen på cykel sammen med gæster i biler at strømme til. Selve åbningen fandt sted på en amfiscene i de meget smukke omgivelser med udsigt ud over Maribosøerne. Der hang nogle tunge skyer over området, men regnen holdt sig heldigvis væk.
Bestyrelsesformand for Madens Folkemøde, Karsten Fogh, bød de cirka 150 fremmødte ved scenen velkommen og startede med at sige: "Tænk at dette kunne lade sig gøre på ni måneder. Jeg er sikker på, at vi kommer til at være her i mange år."
Derefter blev der sunget sangen "Er lyset for de lærde blot" fra højskolesangbogen, som Kasper Fogh sagde symboliserer, at man samles om noget fint og klogt.
Regionsrådsformand Heino Knudsen fremhævede i sin velkomsttale, at Folkemødet bliver afholdt på Lolland, netop på et sted, hvor nogle af de bedste danske råvarer vokser op af jorden. Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder var begejsteret for, at Folkemødet var sat i værk.
Annonce
- Når vi sætter os noget for på Lolland-Falster, kan vi udrette store ting.
Han sagde, at han glædede sig til et folkemøde, hvor både hoved og mave blive fyldt. Og henviste til de mange debatter om fødevareproduktion, bæredygtighed og gastronomi.
Også Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen roste Folkemødet, som han fortalte nyder stor opbakning fra Lolland. Samtidlig glædede han sig over, at dansk madkultur bliver sat på dagsordenen, fordi det har betydning for alle aspekter i vores liv. Han sluttede sin tale med at sige: Bon Appétit.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker