Mælkebøtten opfører julekomedie

Jul kor og kærlighed hedder stykket som børn og voksne opfører. Stykket er frit efter Hanne Lyng Jensen og de medvirkende er: Nisse-Frederik (storebror): Kimmi Madsen, Nisse-Emma (storesøster): Janne Rasmussen, Nisse-Augusta (firling): Mathilde Hildebrandt, Nisse-Amalie (firling): Nikita Wilhelmsen, Nisse-My (firling): Zandra Nielsen, Disco-nisse (firling): Nicoline Petersen, Nisse-Stump (lillesøster): Amalie Klejs Krag, Lulu, rockstjerne: Julie Kristensen, Crew, Lulus lillesøster: Elin Meyer, Producerassistent: Kamma Holtse, Tømrermester/pressefotograf: Stephanie Dechlis, Arbejdsdreng: Patrick Krag Pedersen, Sminkør: Natascha Madsen. Voksne:Fagforeningskvinde: Nina Klejs Krag, Nissemor: Birthe Cygan, Nissefar: Henrik Hildebrandt, Kor: Hanne Stenberg Larsen, Bent Ove Larsen, Henning Klejs og Senia Nielsen. Back up: Instruktion: Eva Stenberg og Nick Dalum, Lys og lyd: Finn Mathiesen, Scenografi: Preben Skovengaard, Pianist: Lars Persson, Kostumer: Annie Carlsen, Sminkør: Hanne Merrild, Tæppe: Morten Carlsen. Handlingen er kort fortalt: En rockstjerne og dennes lillesøster og backingsanger skal være med i en tv-udfordring: "Julenisserne", et kor udelukkende bestående af ældre, juleglade personer.
Nissemor og Nissefar kommer til studiet for at lave julegaver, men bliver antaget for at være deltagere til koret. For ikke at røbe deres identitet spiller de med på misforståelsen. Deres børn når dog at gemme sig.
Nissefar og Nissemor bliver imidlertid grebet af ideen og glemmer derfor alt om jul og gaver og nissebørn og giver den fuld gas med koret.
Nissebørnene, to store børn og et kuld firlinger (som er kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning) og en lille efternøler, prøver at gå i gang med gavefremstillingen. Men det er svært for dem, da det plejer at være nisseforældrene, der styrer slagets gang.
Tv-udsendelsen skal optages i et studie, som endnu ikke er helt færdigt. En tømrer og hans arbejdsdreng går stadig rundt og laver kulisser. Arbejdsdrengen håber på en lærerplads hos tømreren, men på grund af finanskrisen ser det sort ud. Han har et godt øje til producerassistenten, og selvom han ikke er ret god til det med piger, prøver han at komme i kontakt med hende og vil gerne invitere hende ud på en date. Producerassistenten ser dog slet ikke til hans side. Hun har nemlig gang i en hot mailudveksling over internettet med alle tiders fyr.
Producerassistenten har travlt. Hun dirigeres rundt via ordre i et headset. Hun er ret stresset og holder sig kun kørende på grund af den poetiske fyr, hun har lært at kende over internettet.
Nissebørnenes problemer med at få julegavemaskinen til at køre optimalt er store. Men det bliver endnu værre, da en fagforeningskvinde får nys om børnenes arbejde. Hun har nemlig speciale i børnearbejde og foretager en civil anholdelse af børnene, da hun får bevis for, at de alle er under 13, og at det derfor er i strid med EU-direktiverne, at de arbejder.
Nu er gode råd dyre, for ingen laver gaver, og Nissefar og Nissemor har travlt med at være korstjerner på tv.
Imidlertid har både arbejdsdrengen, rockstjernens søster og producerassistenten hørt "en halv vind". Da de får stykket det sammen, går situationens alvor op for dem, og de må tage affære. Heldigvis lykkes det dem at redde julen, og alle er glade. Arbejdsdrengen får en særlig julegave.

Offentliggjort Sidst opdateret