Mand faldt i Slotsbryggen

En handicappet mand faldt tirsdag aften klokken cirka 20.15 i vandet ved Scala Bio i Nykøbing.
- De nærmere omstændigheder om, hvordan manden endte i vandet kender vi ikke, men han var kørende i en tre-hjulet el-drevet handicapvogn, som stod på kajen, da vores indsatsleder kom til stedet, oplyser Klaus Kristiansen, pressemedarbejder i Falck.

En tilskuer til hændelsen var sprunget i vandet og sørgede og sørgede for at manden kunne holde hovedet oven vandt indtil det lykkedes andre tilskuere at få hevet manden op af vandet.

- Vi sendte en lægebil, ambulance og en redningsbåd, men kunne konstatere at manden havde normal puls, men var en smule kold. Han blev efterfølgende kørt til skadestuen for at få varmen, fortæller Klaus Kristiansen.




En handicappet mand faldt i vandet i Slotsbryggen i Nykøbing tirsdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret