Mand fundet død på Bøtø

Liget af en mand blev ved 15.15-tiden tirsdag eftermiddag fundet et sted på Bøtø ved Marielyst.

Ifølge politiets vagtchef Ole Hald er der formentlig tale om en person, som har været meldt savnet siden mandag, men det vides endnu ikke med sikkerhed, da han ikke er identificeret og de pårørende endnu ikke er underrettet.

Manden blev ifølge folketidende.dks oplysninger fundet et sted i sommerhusområdet mellem Bøtøvej og Bøtø Ringvej.

Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvad manden er død af.




Politiet bekræfter, at en mand er fundet død i området. Det vides endnu ikke, hvad dødsårsagen er.

Offentliggjort Sidst opdateret