Mand på skinner og ballade i byen

To gange fredag aften måtte politiet sende en patruljevogn til Sakskøbing, begge gange dog forgæves. Klokken 18 kom en anmeldelse om, at en mand gik på togskinnerne ved Maribovej i Våbensted.
Da politiet kom frem gik en mand på vejen, men han bedyrede, at han ikke havde gået på skinnerne. Omkring klokken 22.30 var den gal i Søndergade. Anmeldelsen lød på, at en flok unge gik og fyrede knaldfyrværkeri af.
Men da politiet kom, var alt fredeligt og roligt.




Offentliggjort Sidst opdateret