Mand trængte ind i hus

Arkivfoto Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Psykisk syg mand sigtet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 36-årig mand trængte lørdag aften ind i et hus på Ægirsvej i Væggerløse.

Manden, der er psykisk syg, havde ved 21-tiden kontaktet politiet, fordi han havde det dårligt. En time efter trængte han ind i huset på Ægirsvej for at få penge. Det fik han ikke.

Under opholdet her kom han med trusler og begik hærværk ved at hælde olie og benzin ud i indkørslen og i en kummefryser på stedet.

Efter hærværket forsvandt manden, der er fra Væggerløse, og politiet har ikke fundet ham. Når det sker, så vil han blive sigtet for husfredskrænkelse, hærværk og trusler.