Manden bag Beachwalk forventer 1.600 deltagere
Her er billeder fra sidste års Beachwalk med afgang mod Marielyst. Arrangør Mike Fogh anslår, at flere end 1.000 unge gik med i 2018. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Den årlige gåtur fra Nykøbing til Marielyst bliver vildere end nogensinde
MARIELYST Det kræver organisatorisk tæft på et niveau, som ikke alle besidder, at arrangere en endagsfest, der ikke bare holder til ét sted, men bevæger sig som en menneskekaravane gennem Falster i løbet af en håndfuld timer.
Hvad der for cirka et årti siden med en gruppe venner, der bare ville drikke øl og gå en tur, har grebet om sig i en sådan grad, at det kræver hjælp fra både Guldborgsund Kommune og militærpolitiet.
Mike Fogh er manden, der overtog tøjlerne, efter de oprindelige bagmænd ikke længere havde tid.
- Jeg har været med i mange år, så da det lukkede, syntes jeg, det var sørgeligt. Så jeg lavede en begivenhed på Facebook, hvor vi faktisk bad folk om at donere nok til at dække diverse udgifter. Det lykkedes, vi fik samlet 10.000 kroner ind, og op mod 1.200 mennesker gik med på turen mod Marielyst, fortæller Mike Fogh.
Mens du venter på dette års Beachwalk, kan du se billeder fra turen 2018 her KLIK HER
I år går turen fra Prinsholmen i Nykøbing 13. juli, og festen fortsætter mod Marielyst i de følgende timer med fest, farver og - hvis Mike Fogh skal komme med et bud - helt op mod 1.600 deltagere.
- Vi har fået flere sponsorer indover i år, så vi kan uddele præmier til bedste udklædning, bedste vogn og meget mere. Det bliver rigtig fedt, fortæller Mike Fogh.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker