Mange fik nej til motion
Folk fra Vordingborg kommer ikke til at svede i NF Motion i Nørre Alslev. Indehaveren har sagt nej til 25 henvendelser. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Motionscenter i Nørre Alslev fik 25 henvendelser fra Vordingborg, men afviste dem alle.
NØRRE ALSLEV NF Motion, der ligger på Kæpgårdsvej i Nørre Alslev, har på to dage sagt nej til 25, der ville være medlemmer i motionscentret.
Årsagen er, at de 25 kom fra Vordingborg.
Det er som bekendt en af de 38 danske kommuner, som er blevet lukket meget ned på grund af høje corona-smittetal.
Mandag holdt statsminister Mette Frederiksen (S) sin tale om de nye restriktioner mod coronasmitten, der er i vækst.
- Lige efter begyndte folk fra Vordingborg at ringe og skrive til mig, siger Anders Sørensen, der er indehaver af NF Motion, til Folketidende.
25 på to dage
I løbet af mandagen kom der 20 henvendelser, og tirsdag har der været fem eller seks.
Anders Sørensen har konsekvent sagt nej til alle henvendelser, der kom fra folk med bopæl i Vordingborg Kommune.
Han har også slået fast på sin hjemmeside og facebookside, at folk fra nabokommunen ikke er velkomne i hans motionscenter i Nørre Alslev.
- Hvis de kommer herned, så kan det være medvirkende til, at smittetallet stiger her i Guldborgsund Kommune. Det vil gå ud over mine medlemmer, siger Anders Sørensen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker