Mange unge i job efter ny indsats
Jobcentret er lykkedes med at få mange unge i job på kort tid, da efterspørgslen på arbejdskraft er stor. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Virksomheder, der skreg på arbejdskraft, nyder godt af jobcenters ekstra fokus på unge.
GULDBORGSUND En ny midlertidig indsats i Jobcenter Guldborgsund for at hjælpe unge i job har hurtigt vist sig at virke.
Med virksomheder, der havde hårdt brug for arbejdskraft, nu coronarestriktionerne lempes, og turistsæsonen begynder, valgte jobcentret at sætte særlig fokus på de unge arbejdsløse mellem 18 og 29 år.
Fem medarbejdere blev flyttet, så der kunne holdes ugentlige samtaler med de unge. Det skete ved indgangen af juni, fortæller centerchefen i Center for Arbejdsmarked i kommunen, Lars Bastholm.
- Normalt har vi 200 unge på A-dagpenge, hvoraf halvdelen er i kontakt med A-kasserne og halvdelen med os. Af de 100 har vi ved indgangen til juli hjulpet 50 af videre, primært i job, og for enkeltes vedkommende i uddannelse, siger han.
Jobcentrets tiltag løber frem til udgangen af august og har ikke været benyttet før.
Centerchefen påpeger, at situationen denne sommer med genåbning oven i starten på turistsæsonen er ganske speciel, men han afviser ikke, at idéen kan blive genbrugt eller forlænget.
- Det evaluerer vi i slutningen af august, siger han.
Mindst hver tredje måned skal jobcentret holde møde med de ledige, og ved midlertidigt at omprioritere fokus samt flytte nogle medarbejdere fra administrative opgaver har den øgede fokus på de unge kunnet lade sig gøre.
Succesen glæder Ole K. Larsen (V), formand for Guldborgsund Kommunes beskæftigelsesudvalg.
- Det er utrolig positivt. Når jeg bliver mødt af nogle virksomheder, der skriger på arbejdskraft, og vi har nogle unge A-dagpengemodtagere, så er det afgørende, at vi fået lavet det her match, siger han.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker