Fra 28. maj og frem til 1. juli, i alt 33 dage og 17 timer, vil en stor del af brugerne på fællesantennen i Nykøbing F. kunne opleve periodiske afbrydelser på nettet.
Afbrydelserne vil ramme både tv, bredbånd og kunder, der har telefoni over deres bredbåndsnet.
Det er bare de færreste brugere, der har hørt om de periodiske afbrydelser.
Fællesantennen blev i fjor købt af You See, der endnu ikke har orienteret deres mange tv-kunder om de periodiske udfald, der kan ventes på tv-signalet.
- Det er nu ikke helt rigtigt, at brugerne ikke har hørt noget, for vi har holdt et brugermøde, hvor vi har fortalt de fremmødte om, hvornår vi ville påbegynde opgraderingen af fællesnettet i byen, siger pressechef hos You See, Ib Konrad Jensen.
- Vi arbejder i øjeblikket på at få en mere specifik plan over arbejdet med opgraderingen, så vi kan fortælle kunderne, hvornår der kan forekomme afbrydelser i deres område.
- Får kunderne økonomisk dispensation for de ulemper, som afbrydelserne medfører?
- Det er ikke sandsynligt, fordi en afbrydelse af nettet ifølge vore kontrakter skal have en vis længde, før der ydes økonomisk kompensation.
- Og de specifikke afbrydelser forventes at være kortvarige, siger Ib Konrad Jensen.
Hos Dansk Kabel TV oplyser Jimmy Clausen, at de afbrydelser, der opereres med, kan vare fra fem minutter til en halv time. Afbrydelserne kan forekomme i tidsrummet mellem klokken 7 og 17.
Jørgen Jakobsen
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie