Marielyst får sit eget mysterie
Andrea og Kim Nielsen udviklede i sommer spillet GoMystery til Nykøbing, og nu følger flere versioner og sprog. Foto: Claus Hansen/arkiv
Claus Hansen/arkiv
Udviklerne af spillet GoMystery er på vej med en version til Marielyst og Maribo på flere sprog.
MARIELYST I sommer begyndte Kim og Andrea Nielsen at sende turister og lokale på mysterie-opklaring i Nykøbing.
Nu er de to klar med udvikling af konceptet GoMystery.
Det betyder, at Marielyst - og Maribo - snart får sin egen version af spillet, der er blevet oversat til tysk og engelsk, så udenlandske turister også kan være med.
Når turistsæsonen åbner 1. april 2022, er de nye mysterier klar, fortæller Kim Nielsen, der har udviklet idéen sammen med sin datter Andrea Nielsen.
GoMystery-spillet er en selvguidet rundtur i lokalområdet med skattejagtens gys, hovedbrud og løsninger indlagt på forskellige poster.
Inspirationen har Kim og Andrea samlet op på ferier i ind- og udland, hvor de har været i de populære Escape Rooms, hvor en gruppe løser en gåde på tid i et lukket rum. Men GoMystery foregår udendørs i den coronavenlige friske luft, og man kan tage al den tid, man lyster, mens man går på opdagelse med nye øjne i området.
- Vi har haft en god sommer med turen rundt i Nykøbing, hvor vi har indfriet vores forventninger, fortæller Kim Nielsen.
Sommeridéen virker også i koldere vejr, konstaterer han.
- Selv om vi er kommet til december, kan man stadig tage på mysterietur i Nykøbing, så længe det er lyst, og man er godt klædt på. Deltagerne i november har været forskellig fra tidligere, da vi har haft et firmaer og skoler, der har sendt deres 9. og 10. klasser af sted.
Mariboturen er ligesom Nykøbingturen designet med en sværhedsgrad til voksne, mens Marielystturen - der har fået navnet "Spøgelset på Badehotellet" - er egnet til familier med børn fra 10 år.
Alle tre ture er til salg og forsalg på GoMysterys hjemmeside.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde