marielyst I de seneste 14 dage har beboerne i en ny udstykning været plaget af hærværk og ballade.
På vejen Dyrehaven, der fører ind i området bag Marielyst Strandpark, er der knækket flere træer. Blomster, der er hængt op i spande, er også blevet revet ned på jorden.
Ude på ringvejen, ved handelspladsen, har hærværksmænd også hærget. Krukker og andre løse genstande blevet sparket omkuld, og bagved pladsen er en campingvogn blevet væltet om på siden.
- Det er kraftens til noget. Jeg fatter ikke den mentalitet, siger Dennis Rygaard.
Han har selv butik på handelspladsen og bor også i området.
Dennis Rygaard kan fortælle, at et sæt plastikhavemøbler forleden blev fjernet fra en have og trampet sønder og sammen ude på vejen.
- Desuden er en ældre dame blevet truet, da hun påtalte noget overfor en flok. Nu er hun bange, siger Dennis Rygaard.
Han oplyser, at hærværksmændene er grupper af unge fra København.
- De bor i de store sommerhuse i området. Først kommer der ti, så kommer der ti mere med deres soveposer. Om natten går de på diskotek i flokke, kommer hjem mellem 03 og 05 og laver ballade undervejs. Og det er meget værre end i fjor, siger han.
Han har henvendt sig til politiet, men føler ikke, at ordensmagten gør nok.
- Ganske vist patruljerer de af og til hernede, men der er kun anholdt en enkelt for hærværk forleden. Måske skal vi selv til at gøre noget, siger Dennis Rygaard.
- og her er væltet en
campingvogn.
Foto: Anders Knudsen
Bjarne Arildsen
ba@folketidende.dk
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker