Mark går all-in på motorcyklerne
Mark Lund Larsen er sprunget ud som motorcykelmekaniker med værksted nær Sakskøbing Havn, hvor han tager mod båe scootere, motorcykler, atv'er og knallerter. Foto: Kim Møller Pedersen
Kim Møller Pedersen, FT
Troen på, at Lolland har brug for et nyt værksted, der kan tage mod alle slags scootere, knallerter og motorcykler tager 31-årige Mark Lund Larsen med sig fra Gedser til Sakskøbing - hver eneste arbejdsdag.
En tur på arbejde fra Gedser til Sakskøbing. Det kan da ikke skræmme nogen, vel?
Slet ikke 31-årige Mark Lund Larsen med store drømme om at bruge uddannelsen som motorcykelmekaniker og mange års erfaring fra Slagelse MC Center til at starte et spritnyt erhvervseventyr på havnen i Sakskøbing.
- Det er nærmest en befrielse ikke at skulle køre til Slagelse længere. Og de 5500 kroner for 100 kvadratmeter sammen med en fantastisk beliggenhed gjorde udslaget.
Sådan lyder det fra Sakskøbings nyeste iværksætter. Det er således kun få dage siden, at åbningsflagene blafrede i Emil Aarestrups Gade ude foran en spritny butik eller måske snarere et værksted med salg i.
Fra Mark var lille
- Det er en barndomsdrøm. Fra jeg var helt lille og blev passet hos min onkel og moster, som drev et autoværksted, fik jeg altid lov til at kigge med i værkstedet. På den måde fiser der meget ind i et lille hoved med indtryk, der sætter sig spor, fortæller Mark Lund Larsen.
Han har også forældre, som overvejede kraftigt at overtage Slagelse MC Center for år tilbage. Det var i flere år her - og er stadig et lille stykke tid endnu - Mark arbejdede som motorcykelmekaniker. Familiens ambitioner i Slagelse blev dog ikke til noget. Men det gjorde Marks drøm om springe ud med eget værksted.
Han tøvede ikke - efter indledende forsøg på at finde en egnet lokation i Nykøbing - med at skrive under på en lejekontrakt nær havnen i Sakskøbing. Forud for den underskrivelse havde han ikke den store viden om fjordbyen, hvor han nu kan kigge fra værkstedet og hen til det inderste af Sakskøbing Fjord med husbåde og havnepromenade.
Men gode parkeringsforhold foran indgangen til værkstedet samt ikke mindst en forholdsvis billig husleje for gode faciliteter fik hurtigt trukket Mark til Sakskøbing. Her er der dog en ting, som - positivt nok - er kommet meget bag på iværksætteren.
Havnetrafik overrasker
- Hvad der ikke kører af folk forbi på alle tider af døgnet. Jeg kan jo følge lidt med i det på overvågningskameraerne. Det har overrasket mig meget, hvor mange biler der kører rundt om havnearealerne i løbet af en helt almindelig hverdag, fortæller Mark Lund Larsen.
Mens havnetrafikkens størrelse kom som en uventet mulighed for at trække kunder ind, har motorcykelmekanikeren arbejdet ihærdigt på at lande en virksomhedsaftale med en lokal kørelærer. her er der nu kommende reparationer på vej, og masser af lykønskninger kom der også i hus med den nylige reception med over 100 gæster på første åbningsdag.
Mark Lund Larsen er som nævnt stadig tilknyttet som ansat ved Slagelse MC Center ganske kort tid endnu, inden han - helt efter planen - skal arbejde fuldtids i det nye havneværksted. Det kom i øvrigt - med gode venners hjælp - op at stå med moderne faciliteter, testanlæg og lifte i løbet af en måneds tid.
Om Mark
- Lunds MC drives af motorcykelmekaniker Mark Lund Larsen.
- Han er født i Næstved, har boet mange år i Slagelse og mødte for år tilbage sin hustru, der boede i Gedser.
- Parret fik en datter, men er ikke længere sammen.
- Mark Lund Larsen bor dog fortsat i Gedser.
Læs også:
Leddegigt bremsede scooterrace
Mekanikeren sender stor tak til Celf
Seneste artikler
Ræsede gennem byen: Få km/t fra at miste bil og kørekort
Havørnen er landet i Søholtskoven
Ny minister erklærer valgløfte dødt - men afviser løftebrud
Betjente mødt af spyt og skældsord
Sidste bil har passeret den gamle Storstrømsbro
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Spor blokeret på motorvej
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Kunde angreb ansatte i supermarked