Masser af havnegæster fik en kanon kutteroplevelse
Her der åbnet op for en af de mange kanoner ombord på "Shtandart". Foto: Claus HansenClaus Hansen
BILLEDSERIE: Det hele spillede og klappede omkring årets Hajkutter Festival & Regatta, som sluttede onsdag. Til sidst var der salutering af de udgående hajkuttere.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
NYSTED Vejret artede sig. Gæsterne strømmede til. Og til sidst kunne de frivillige fra foreningen bag årets Hajkutter Festival & Regatta godt finde de store smil frem.
For som hajkutterforeningsformand Helle Levisen udtrykte det sidst på onsdag formiddag:
- Vi har haft armene oppe over hovedet alle dagene, og vi kan næsten ikke få dem ned igen.
I går var det sidste dag med årets festival og regatta, og som antydet var det med en ganske tilfreds formand i spidsen, at de mange frivillige løste de sidste arbejdsopgaver på havnen.
Inde fra land blev der saluteret ud mod de afrejsende hajkuttere onsdag formiddag. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Flere end sidste år
Annonce
- Vi har været heldige med vejret, det må vi sige. I år har vi også haft rigtig mange boder og aktiviteter - ikke mindst til børnene - og jeg vil mene, at der har været endnu flere gæster end sidste år, lød den hurtige evaluering fra formanden.
Allerede fra morgenstunden onsdag var der godt fyldt op på havnen i Nysted, hvor de tilrejsende hajkuttere fyldte godt op ved kajpladserne. Og efter lidt indledende "skyderi" med kanonen, begyndte "Hansine" fra Lübeck, "Bodil" fra Hamburg, "Elida" fra Kiel og alle de andre hajkuttere at få deres velfortjente salutering med på vejen mod Rostock.
Flot så det ud med de mange træskibe samlet i Nysted Havn. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Et specielt udseende
"Dana" fra Kiel var som mindste hajkutter én, der stak ud fra de andre. Med til den historie hører også, at "Dana" med sine brædder monteret uden på hinanden tilmed har et specielt udseende i forhold til de normalt så "glatte" hajkuttere.
Hajkuttere blev jo netop kaldt for hajkuttere, fordi de var ketchrigget, slanke og velsejlende. Hajkutteren var derfor meget mere effektiv end sejlkutteren uden motor og fangede alle fisk i det fiskede område - heraf navnet. En anden forklaring er i øvrigt, at betegnelsen "hajkutter" kommer fra billedet af en fiskekutter med motor i vindstille vejr sejlende med hvidt skumbrus for boven, hvilket mindede om et hajgab.
Der var mange gæster langs vandet, som fulgte det russiske skibs afrejse. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Kuttere alle vegne
Uanset hvilken forklaring, man måtte holde af i forhold til hajkutteren-navnet, så handlede det onsdag formiddag om hajkuttere her, dér og allevegne i og omkring Nysted Havn. Naturligvis lød der også høje trut som afsked med de mange havnegæster.
Langt ude på Skansen fulgte campinggæster og andet godtfolk med i sejladsens start, og på siden af hajkutterne fulgte både følgeskibe og kajakroere med på nærmeste hold ved afsejlingen fra Nysted. Selv oppe i luften - endda over russiske "Shtandart" med 33 meter i højden - blev der fulgt med fra nærmeste hold af hele to droner, der formentlig fik hentet gode billeder hjem til deres ejermænd.
Kajakroere, følgebåde og masser af godtfolk fulgte med et pænt stykke ud af Nysted Havn. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Helle Levisen fra foreningen bag Hajkutter Festival & Regatta er meget tilfreds med årets arrangement. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Onsdag formiddag var der masser af folk på havnen i Nysted, hvor det meste handlede om hajkuttere. Foto: Claus HansenClaus Hansen
I alt 10 hajkuttere deltog i den officielle sejlads. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Vejret artede sig endnu engang fortrinligt og skabte en god afslutning på årets arrangement. Foto: Claus HansenClaus Hansen
De sidste meldinger ved afrejsen fra Nysted lød på ganske svag modvind til hajkutterne. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Det sydede og boblede af aktivitet på sidstedagen af årets festival og regatta. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Bridgerton-seriebanger på lollandsk
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Så du det også? Derfor fløj stort amerikansk fly lavt over LF
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland