Med 90 km/t gennem Våbensted

Politiets automatiske trafikkontrol tjekkede torsdag færdslen to steder i Sakskøbing-området.

I tidsrummet fra klokken 9.28-11.37 holdt målevognen på Maribovej i Våbensted. Her er hastighedsbegrænsningen 50 km/t, men det var der 38 trafikanter, der ikke overholdt. I alt 200 passerede målevognen, og der blev uddelt ni klip og to betingede frakendelser af kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 90 km/t.

Fra klokken 12.00-13.27 holdt målevognen på Engestoftevej, hvor den højst tilladte hastighed er 50 km/t.
55 trafikanter passerede målevognen, og af dem kørte de syv for stærkt. Der blev uddelt to klip og en betinget frakendelse, og den højst målte hastighed var 85 km/t.




Politiets fotovogn fortsætter sin rundtur på Lolland-Falster. I går blev der målt fart i Sakskøbing-området.

Offentliggjort Sidst opdateret