- Jeg kan ikke forstå, at det kan være lovligt, siger Hanne Knudsen fra Nykøbing.
Hun blev rystet og chokeret, da hun for nylig opdagede, at Løveapoteket i Nykøbing tager 40 kroner pr. gang for udbringning af medicin til hendes mor hver 14. dag.
Indtil 1. november 2008 tog apoteket 25 kroner pr. gang for at bringe medicin ud.
- Jeg synes, det er groft, at prisen kan stige så meget - 60 procent - i løbet af nogle få måneder. Men jeg tror ikke, at alle ældre, der betaler for deres medicin via betalingsservice, er opmærksom på, apoteket tager penge for at bringe den ud, siger Hanne Knudsen.
Hun mener desuden, det er for dårligt, hendes mor ikke er blevet informeret om prisstigningen for udbringningen af medicin.
Apoteker Birgit Kryger, Løveapoteket, tager kritikken i stiv arm.
- Levering af medicin til en borger i hjemmet er en serviceydelse, som der skal betales for. Da vi satte prisen op fra 25 til 40 kroner, var benzinprisen skudt i vejret, siger Birgit Kryger og føjer til, at før prisen blev 25 kroner for fire-fem år siden, var den 15 kroner.
Apotekeren afviser kritikken af manglende information af borgerne.
- Vi sendte i september information ud om stigningen, siger Birgit Kryger.
Henning Kørvel
hk@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned