Mere regn på vej: Klar med sandsække til borgerne

Arkivfoto: Jan Knudsen

Guldborgsund Kommune har åbnet for, at borgere kan sikre sig mod potentielle oversvømmelser, når nyt regnvejr rammer i de kommende dage.

Offentliggjort Sidst opdateret

Som vi kunne fortælle her på folketidende.dk i går, lørdag, er der et par kraftige regnvejr på vej mod vores landsdel i de kommende dage, som potentielt kan give op til 50 millimeter nedbør ifølge DMI.

Den prognose fik lørdag eftermiddag Guldborgsund Kommune til at tilbyde sand og sandsække til borgere, der måtte frygte at få brug for det.

Både sand og sandsække er lagt klar ved materielpladserne i Nykøbing og Sakskøbing og kan hentes døgnet rundt. Man skal dog selv tage en skovl med, skriver kommunen i et opslag på Facebook.