Søndagens regnskyl gik hårdt ud over landbrugsmaskine-virksomheden Johannes Mertz A/S på Holger Brodthagensvej i Nykøbing.
- Vores kloaksystem blev så fyldt, at det sendte noget vand baglæns op igen. Derfra løb det ned i kælderskakt, som blev fyldt fuldstændig med vand. Det medførte, at en rude blev trykket ind, og så væltede der vand ind i kælderen, hvor vi blandt andet har vores arkiv. Så der stod cirka 10 centimeter vand i kælderen, fortæller afdelingsleder Leif Trane hos Mertz om det kedelige syn, der mødte ham ved 21-tiden i aftes.
Hvor store skaderne er, vides endnu ikke.
- Vi har stadig affugtere kørende, men der er flere hundrede mapper og lignende ting med papirer i, som er ødelagt. Der stod også nogle andre ting, som har fået noget vand. Men hvor meget, der kan tørres ud, ved vi ikke endnu. Men det er da ikke noget, vi lige klarer på en formiddag. Det er helt sikkert, siger Leif Trane.
Virksomheden har ikke tidligere oplevet at blive ramt af vandskader som følge af regnvejr.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde