METTE F. TIL LOKALE SOSU-ELEVER: VI VED GODT, AT I IKKE ANERKENDES TILPAS MEGET
Der var også tid til fællesfoto, da statsminister Mette Frederiksen (S) havde svaret på spørgsmål fra eleverne på SOSU Nykøbing Falster. Foto: Ingrid RiisFoto: Ingrid Riis
Social- og sundhedspersonalet bliver ikke anerkendt for det vigtige arbejde, det bedriver. Samtidig er personalet underlagt et dokumentationspres, som får mange kolleger til at søge væk. Torsdag mødte statsministeren og social- og ældreministeren fremtidens sosu-medarbejdere, som fik lov at stille de kritiske spørgsmål.
NYKØBING: Eleverne på SOSU Nykøbing har i en uge forberedt sig på torsdagens besøg fra statsminister Mette Frederiksen (S).
En del af dem havde lavet spørgsmål, som de roligt foldede ud, da de fik mulighed for at stille dem direkte til både hende og social- og ældreminister Astrid Krag. De to ministre var besøgte Sosu-skolen som det eneste sted på Falster for at lytte til eleverne. Til deres tanker om, hvordan uddannelsen kan blive mere attraktiv, og hvordan deres vej i sin tid førte lige netop dem til sosu-faget.
I er der i menneskets allervigtigste livssituationer. Det er let at sige som politiker, for vi ved godt, at I ikke bliver anerkendt tilpas meget. Det vil vi gerne gøre noget ved.
Mette Frederiksen (S), statsminister
Men de kom også med et budskab om, at der er alt for meget bureaukrati i sosu-faget, og at en stor del af det formentlig vil blive fjernet i en ny ældrereform. Og at man ikke kan betale sin løn med god vilje.
Direktør på SOSU Nykøbing Falster Steen Frederiksen så besøget som en fin mulighed for at få faget vist frem og få udfordringerne frem i det åbne. Foto: Ingrid Riis Foto: Ingrid Riis
Renata Kozlowska har været på forløbet "Vejen til SOSU", hvor udlændinge får både danskundervisning, løn, en ansættelse og undervisning. Foto: Ingrid Riis Foto: Ingrid Riis
- I er der i menneskets allervigtigste livssituationer. Det er let at sige som politiker, for vi ved godt, at I ikke bliver anerkendt tilpas meget. Det vil vi gerne gøre noget ved, forklarede hun de godt 150 personer i skolens multisal.
Mindre brug af vikarer
Annonce
I lidt over en halv time stillede eleverne spørgsmål om både fremtidsudsigterne for en højere løn til ansatte i ældre- og sundhedssektoren, og om ministrenes bud på, hvordan uddannelsen kan blive mere attraktiv. De kom også ind på, om man ikke kunne spare penge på de dyre vikarer og i stedet give pengene til det faste personale.
Eleverne kunne selv stille et spørgsmål til statsminister og ældre- og socialminister. Særligt lønforhold og et nyt ry til sosu-uddannelsen fyldte hos eleverne. Foto: Ingrid RiisFoto: Ingrid Riis
Og det var vand på statsministerens valgmølle.
- Jeg talte med en sygeplejerske forleden, som sagde, at det jo egentlig er lidt vildt. Hun har kolleger, både erfarne og nyuddannede der arbejder som vikarer igennem et bureau. Og når hun arbejder med de nyuddannede, skal hun ofte bruge tid på at lære dem op. Det er dobbelt op træls. Hvordan vi præcist kan gøre det, er vi lidt i tænkeboks på.
Statsministerens svar på, om sosu-medarbejdere kan se frem til en højere løn - og flere andre emner - kan I læse i fredagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik