Middelaldercentret om DR-julekalender: - En anerkendelse af os
Områdeleder Pia Bach ser det som en anerkendelse af Middelaldercentret, at DR Drama vælger at optage en del af scenerne til næste års julekalender i middelalderbyen i Sundby L. Foto: Middelaldercentret
.
NYKØBING: På Middelaldercentret i Sundby L. er man glade for at have fået muligheden for at lægge kulisser til en række af scenerne i næste års julekalender på DR - "Tidsrejsen 2".
Som tidligere omtalt, har Middelaldercentret fra mandag til fredag i denne uge dannet rammen om optagelserne til en række af scenerne i tv-julekalenderen.
- Det er absolut fedt, at vores sted kan bruges til "location" for en julekalender på DR. Det er en anerkendelse af, at vores sted er så autentisk, mener Pia Bach, der er områdeleder og frivilligansvarlig på Middelaldercentret.
Det er langt fra første gang, at Middelaldercentret lægger lokation til tv-optagelser.
- Vi har haft rigtig mange forskellige tv-produktioner her gennem årene, men en julekalender på DR er en rigtig stor produktion, siger Pia Bach.
Vi har haft rigtig mange forskellige tv-produktioner her gennem årene.
Pia Bach
Noget eksponering
Alligevel forventer hun ikke, at julekalenderen vil give Middelaldercentret en hel masse direkte eksponering. For julekalenderen handler ikke om Middelaldercentret som sådan, og derfor regner Pia Bach ikke med, at seerne vil se centrets navn andre steder end i rulleteksterne.
- Men det giver noget eksponering, og det skal vi bruge på den rigtige måde, så det kan hjælpe med at holde vores navn "i kog" henover vinteren, fortæller hun.
Udover skuespillerne og en masse statister har tre af Middelaldercentrets egne faste formidlere også fået mindre roller i nogle af de scener, der blev optaget på centret.
Økonomisk gevinst
Økonomisk er der også en gevinst ved at have DR på besøg med så mange mennesker i så mange dage.
- Vores standardprisleje eksklusive moms er 3.000 kroner pr. dag plus 400 kroner i timen pr. medarbejder, de skal bruge - og så hvad der eventuelt aftales derudover. Så det er et godt bidrag til regnskabet, men det er ikke noget, vi bliver rige af, forklarer Pia Bach.
Første afsnit af "Tidsrejsen 2" vises 1. december næste år. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke afsnit, optagelserne fra Middelaldercentret skal indgå i.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker