Middelaldercentret vil bygge ny blide

Den gamle og 13 meter lange blide måtte skilles ad sidste år på grund af råd. I øjeblikket er en mindre blide i brug, men Middelaldercentret drømmer om en ny og større udgave. Den er sandsynligvis klar til efteråret. Foto: Pl-photo

Middelaldercentret håber, at en ny stor blide kan give flere gæster.

Offentliggjort Sidst opdateret

SUNDBY: I juni 2021 gik Middelaldercentrets store blide i stykker.

Træet var dårligt og mørt, så de valgte at rive den ned. De har dog stadig den anden blide, som stadig holder et par år endnu, mener Roeland Paardekooper, direktør på Middelaldercentret.

Han mener derfor, at en ny blide skal opsættes snart. Bliden er en stor konstruktion, som symboliserer middelalderen. Det vidner om, hvordan man dengang havde krig, og hvilken fantastisk teknik, der ligger bag.

Her ses den store blide, som blev skilt ad sidste år. Foto: Anders Knudsen


Håbet for museet er, at det vil tiltrække flere turister og andre gæster til området.

- Børnene kommer for at se de store blider kaste sten ud over vandet, og forældrene kan beundre den teknik, som bliden bruger, siger Roeland Paardekooper.

Han mener samtidig, at bliden er et bevis for, hvad man kunne håndværksmæssigt i middelalderen. For gæsterne kan det være sjovt at se, om den virkelig er så effektiv, som man siger. Og man kan fantasere om, hvordan en krig har set ud den gang.

Kastede med døde dyr og mennesker

Opsætning af den nye blide kan klares på cirka tre måneder, Men skal det være et ordentligt projekt, og skal der tages højde for sæsonen, kan det tage længere tid, mener direktøren.


Nogle af de rafter, der bliver brugt til konstruktionen, kan være op til 13 meter lange. Det kræver nogle eksperter på emnet, til at håndtere.

Roeland Paardekooper, direktør, Middelaldercentret

Der kommer til at være et par koordinatorer, der styrer opsætningen af bliden. Det kræver eksperter for at lave den type håndværk, da der ikke bygges særlig mange blider i dag.

- Nogle af de rafter, der bliver brugt til konstruktionen, kan være op til 13 meter lange. Det kræver nogle eksperter på emnet, til at håndtere, siger Roeland Paardekooper.

Bliden er en gammel krigsmaskine fra middelalderen, som kunne kaste tunge ting på en afstand af 300 meter.

Bliden blev brugt til at kaste sten, brændende træ, døde dyr eller mennesker. Når bliden kastede sten og brændende træ, var det for at skabe ødelæggelse i fjendens by. Kastede man med døde dyr eller mennesker, var det for at sprede sygdom i byen.

De første primitive blider blev opfundet i Kina i 300-tallet f.Kr. og bestod af en bjælke, som drejede rundt om en aksel på et højt stativ. Siden har man udviklet på teknikken.


Denne artikel er skrevet af Gunner Clausen Enemark, 8. klasse, der har været i erhvervspraktik på Folketidende.