Middelaldercentrets direktør: Sammen skal vi sikre, at turisterne bliver lidt længere
Turistaktører fra det meste af Guldborgsund var inviteret til Middelaldercentret, hvor der er et udtalt ønske om at være en del af lokalsamfundet. Og et stort behov for i højere grad at kunne samarbejde med det øvrige turistliv. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Middelaldercentret håber på et endnu større samarbejde mellem lokale turistaktører. Og det er et initiativ, der er særligt vigtigt lige nu, hvor de enkelte aktører selv står med markedsføringsopgaven, mener turistforeningen.
SUNDBY: Middelaldercentret begyndte som en bar mark i 1989. Siden kom der en blide, som trak en næsten overraskende stor opmærksomhed. Og derefter de 50 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond, som skabte bunden for det Middelaldercenter, vi nok bedst kender i dag.
Men museet er placeret ucentralt i forhold til Nykøbing og sommerhusområderne, hvor turisterne primært opholder sig.
Derfor inviterede Roland Paardekooper, der kom til stedet som ny direktør for et år siden, turistforeningen, Visit Lolland Falster, Vores Nykøbing og en bred skare af turistattraktioner ind på museet med opfordring til at skabe et tættere samarbejde.
Energien skal komme fra turistaktørerne selv
- Et stærkt lokalt netværk er vigtigt, men det er ikke nok. Jeg oplever, at en del attraktioner kører ved siden af hinanden, men vi bør køre mere sammen. Vi skal bruge hinanden til at sørge for, at turisterne bliver lidt længere - også uden for højsæsonen. Visit Lolland Falster kan facilitere meget, men energien skal komme fra os attraktioner, lød det onsdag fra direktøren.
Annonce
Roland Paardekooper (tv) kom til Middelaldercentret som direktør for et års tid siden. Han ønsker at skrue op for samarbejdet med turistbranchen, der i højere grad skal anbefale turisterne videre til hinanden. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Og det er et prisværdigt initiativ, mener formand for Nykøbing F. Turistforening Birgitt Bjerre.
- Tingene har ændret sig i de senere år - ja bare i den periode, hvor Roland har været ansat her. Hvor turistinformationen tidligere har været styret digitalt fra centralt hold, så ligger det mere hos de enkelte attraktioner og foreninger i dag. Derfor kommer der et meget større fokus på personlig betjening af turisterne. For de ved ikke nødvendigvis, hvad de vil opleve. Det kan vi hjælpe dem med. Hvis de interesserer sig for motorer eller køretøjer, skal vi i endnu højere grad henvise dem til traktormuseet eller Motorcykelmuseet. For den lille turisme mangler et talerør, siger hun.
Den Gyldne Svane er Middelaldercentrets gæstgiveri, der serverer mad, som man fik det i Middelalderen. Turistbranchen fik serveret ærtesuppe, brød, bønner, kålsalat og kylling. Foto: Jan Knudsen Jan Knudsen
Hen over ærtesuppen i Middelaldercentrets gæstgiveri Den Gyldne Svane nikker André Andersen, citychef i Vores Nykøbing.
- Uden samarbejde kan vi intet. Da Roland kom til, var jeg forbi til et møde for at drøfte museets videre udvikling. De har et helt fantastisk sted her, men det nytter ikke så meget, hvis alle kunderne er i Nykøbing og ikke kender til dem, siger han og tilføjer:
- Middelaldercentret har historisk set været en del af Nykøbing. Det kan de blive igen og i endnu højere grad.
Færre formidlere giver mindre liv
Thit Birk Petersen er museumsinspektør, og hun forklarer, at besøgstallet er dalet år for år, siden museet blev til. I 2021 havde man 35.000 gæster. Et antal, man håber at forøge til 40.000 i år.
- I begyndelsen havde vi en hel masse penge og masser af formidlere og dermed masser af liv. Det er blevet mindre med tiden. For når der er færre til at formidle, kommer der også en smule mere liv. Det håber vi at få mere gang i. Og måske har markedsføringen også manglet. Nu har vi ansat Jorge Lar, der står for den del, så det kommer vi også til at prioritere meget mere.
Museumsinspektør Thit Birk Petersen (rød jakke til højre) håber at se endnu mere liv på friluftsmuseet, når man i højere grad åbner for gæster uden for højsæsonen. Det begynder allerede i år. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Liv kommer der i år også en del mere af uden for sommersæsonen. Blandt andet ønsker museet at have arrangementer omkring Halloween og i efterårsferien.
Vi har brug for, at de andre turistattraktioner ved, hvem vi er, og hvad vi kan byde på, så de kan henvise nogle af deres gæster videre til os. Og det går selvfølgelig den anden vej også.
Hun tilføjer, at museet med invitationen af de øvrige turistaktører vil vise, at man er åben for et samarbejde, og at man ønsker at være en del af lokalsamfundet. Også selvom museet ligger lidt for sig selv geografisk.
Annonce
- Vi har brug for, at de andre turistattraktioner ved, hvem vi er, og hvad vi kan byde på, så de kan henvise nogle af deres gæster videre til os. Og det går selvfølgelig den anden vej også. Især med vores ambition om at være en helårsinstitution har vi brug for at få nogle flere gæster, siger hun og tilføjer, at enkelte kolleger har været i tvivl, om Middelaldercentret overhovedet var et sted for familier med små børn.
Hvad er Middelaldercentret:
Middelaldercentret er en selvejende institution, et eksperimental arkæologisk forsøgscenter, et Videnspædagogisk Aktivitetscenter samt en kulturattraktion, hvor en tidsrejse 610 år tilbage i tiden tilbydes besøgende.
Middelaldercentrets historiefortællings omdrejningspunkt er en vigtig periode i dansk og Europæisk historie. Vikingetiden er muligvis mere populær hos befolkningen, men Danmarks vækst og velfærdshistorie stammer ikke fra plyndringstogter, men fra middelalderens handelsnetværk.
Danmark var en vigtig station mellem de tyske hansestæder og det nordiske samarbejde.
- Og det er vi i høj grad. Vi har legeplads og masser af plads til børn. Og vi har netop forbedret vores puslefaciliteter.
Der vil inden længe også komme flere dyr ind på pladsen. Blandt andet grise med grislinger samt høns og gæs, som i en periode har været fraværende på grund af fugleinfluenza.
Seneste artikler
Kommune melder ulovligt hotel til politiet: Fortsatte efter påbud
Stævne for de trimmede og dem med topmave
Kommune hårdt ramt af rotter: Forventer øgede udgifter til skadedyrsbekæmpelse
Nyt nej til biogasanlæg: På den for fjerde gang
Seks kendte kunstnere indtager Falster i ny sæson af ”Kunstnerkolonien”
Mest læste artikler
Ny ejer: Maglebrænde-slagteren genopstår
Seks kendte kunstnere indtager Falster i ny sæson af ”Kunstnerkolonien”
Forældre i opråb om massive rotteproblemer på skole: - Det er ikke rart at vide, at mit barn render rundt i en rotterede
Viceborgmester ekskluderet: - Vi gider ikke historier om intern uenighed
Diskoteksåbning hænger i en tynd tråd: - Vi er dødafhængige af det