Midt i kemobehandling: - Ingen skulle sige, at jeg ikke kunne klare det

Stine Steffensen (DF) går ikke op i amerikanske mærkedage. 

Alligevel er der dage, som man aldrig glemmer, og sådan en dag blev 14. februar 2024. En valentinsdag, der brillerede i sit fravær af omsorg og kærlighed.

Hun sad i bilen på vej til sin anden kemobehandling i Næstved, da partikollegaen Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen ringede hende op. 

- Har du set Folketidende, lød det fra den anden ende. 

Det havde hun ikke. Og imens kollegaen læste artiklerne højt, bredte chokket sig i hendes krop. 

- Hvad fanden sker der, sagde hun højt for sig selv. 

Tre partikolleger havde forladt Dansk Folkepartis byrådsgruppe for i stedet at fordele sig i to nye partier i byrådssalen. Dermed gik DF-gruppen fra fem til to medlemmer. 

De to tilbageblevne medlemmer havde intet fået at vide.

Skulle løfte partiet selv

På det tidspunkt lignede Stine Steffensen sig selv. 

Håret faldt først af en uge senere, og ingen kendte til hendes diagnose udover hendes mor, far og søn - og de fire daværende partikolleger. 

Samme aften inviterede hun Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen og partiformand Jesper Tang hjem til sig selv, hvor de blev enige om, hvordan de skulle fortsætte. 

- Det var nu op til os at løfte de mange stemmer, som DF jo havde fået ved kommunalvalget i 2021. En del af dem var personlige stemmer til især én af dem, der gik. Men virkeligheden var, at det var stemmer til Dansk Folkeparti. De var ikke givet til ham som værende moderat, men til den politik, han førte for DF - det er i hvert fald min overbevisning, siger hun. 

Den aften besluttede de at gøre Stine Steffensen til ny gruppeformand. 

Og det har været hende magtpåliggende at vise, at partiet stadig eksisterer, og at de kan løfte den opgave, som en masse vælgere har givet til partiet. 

Er kommet stærkere ud

Det er nu 14 måneder siden, at Stine Steffensen modtog sin første kemo, og hun er i dag i et efterforløb. 

Når kommunalvalget efter planen skal finde sted i efteråret, stiller hun igen op for sit parti, ligesom det er planen at stille op ved folketingsvalget. 

- Jeg føler mig stærkere nu end på noget andet tidspunkt. At være i kræftbehandling har både givet mig en større indsigt på forskellige områder, men også i, hvordan jeg brænder for det politiske. Og det synes jeg, at jeg har bevist efter at have deltaget i samtlige byråds- og udvalgsmøder under mit kræftforløb. 

Nøjagtigt en uge efter både sin første operation, som var en af de større, og den anden operation, stod hun i byrådssalen. Kigger man rigtig, rigtig godt efter på webkameraet, vil man måske kunne se, at hendes hænder rystede en smule. Men det var det eneste, der kunne afsløre hende. 

Hun har i løbet af sin byrådsperiode kun haft en enkelt fraværsdag ved et byrådsmøde. Det var, da hendes søn Matias var indlagt på sygehusets børneafdeling. 

Hvorfor var det vigtigt for dig, at folk ikke kunne se sygdommen?

- Både mit politiske liv og sygdomsbilledet ramlede sammen dengang for et år siden, og for mig var det rigtig vigtigt, at der ikke blev stillet spørgsmålstegn ved, om jeg nu kunne løfte det rent politisk. Ingen skulle kunne fortælle mig, at jeg ikke kunne gennemføre det på grund af sygdommen.

Skeptisk over for kronikerpakker

Har politik haft en betydning for, hvordan du er kommet igennem forløbet?

- Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg har fået noget at begrave mig i, så det ikke bare blev journaler, sygehusvalg og paragraffer. Jeg kunne godt lide politik før alt det her. Jeg er vokset op med det. Men når man er syg, finder man ud af, hvad der er vigtigt. Og for mig er det min søn og min passion for politik. Det har været en øjenåbner. 

Det er ikke bekræftet endnu, at Stine Steffensen kommer på stemmelisten ved det kommende folketingsvalg, men hun håber. I forhold til den nye Region-ØST var hun i første omgang for. 

Hendes skepsis ligger i forhold til at lade en stor del af pladserne i de 17 kommende sundhedsråd gå til politikere. Og til de mange pakker, man vil lave inden for en del forskellige længerevarende sygdomme - inspireret af kræftpakkerne, hvor målet er effektivt at gøre patienter raske. 

Det er noget, hun udtrykker bekymring for, ligesom hun er bekymret for, hvorvidt ”udkants-Danmark” tilgodeses i den udstrækning, der er lagt op til.

- Min egen erfaring er bare, at pakker ikke nødvendigvis er så fantastiske igen. Alle mennesker passer ikke ind i kasser. Der udredes flere, fordi man screener flere, men det er ikke min oplevelse, at der er tilført flere penge på den anden side. Kræftpakkerne siger bare, at man skal være rask. Ikke hvilken livskvalitet og hvilket selvbillede, man efterlades med, og jeg har igennem mit forløb mødt flere, der har fået svære psykiske efterreaktioner.