Mindre center i ny plan
Den endelige beslutning om vedtagelsen af den nye kommuneplan og dermed også Guldborgsundcenterudvidelsen skal tages på et kommende byrådsmøde. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Krav om butiksstørrelse og planlagt udvidelse af Guldborgsundcenter bliver mindre ifølge ny kommuneplan
NYKØBING Det fik flere lokale foreninger op ad stolen og på barrikaderne, da der i den kommende kommuneplan for 2019-2031 var lagt op til en større udvidelse af Guldborgsundcentret på 49.900 kvadratmeter. Økonomiudvalget behandlede tirsdag en revideret udgave af planen, og her er der nu kommet en række ændringer i planen.
- Der er ovre i Guldborgsundcentret et udlæg i den nuværende kommuneplan på 29.000 kvadratmeter. På det areal skal butikkerne, der vil ligge der, have en minimumsstørrelse på 1.000 kvadratmeter. Det ligger mellem Eggertsvej og det nuværende Guldborgsundcenter. På den anden side af Eggertsvej har vi i dag (tirsdag red.) besluttet at indstille til byrådet, at der bliver lagt, ikke hele arealet, der var indstillet, men 33.000 kvadratmeter ud. Og her skal der være en minimumsstørrelse på 2.000 kvadratmeter, forklarer John Brædder (G), borgmester i Guldborgsund Kommune, og fortsætter:
- Det har vi gjort for at tilkendegive de høringssvar, vi har fået fra de omkringliggende byer. Vi vil gerne lande et kompromis, som tilgodeser de mindre butikker.
Den nye plan for Guldborgsundcentret i kommuneplanen falder i god jord hos citychef André Andersen i Vores Nykøbing.
- Det virker som om, man har lyttet til vores kritikpunkter. Jeg synes det er positivt, at man i planen skelner mellem de to forskellige butikstyper i bymidten og i Guldborgsundcentret, fortæller han.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker