Mini-traktor med kemikalier væltet ned i å

En traktor med kemikalier væltede torsdag eftermiddag omkring klokken 14.30 ned i Tingsted Å ved Nykøbing, men ifølge indsatsleder Kaare Andresen fra Guldborgsund Redningsberedskab er der ikke sluppet kemikalier ud i vandet.

- Traktoren var i gang med at sprøjte mod bjørneklo langs åen bag Zoologisk Have i Nykøbing, da den pludselig væltede ned i åen, men til alt held slap der ikke kemikalier ud i åen.
- Chaufføren blev klemt under traktoren, men er ifølge mine oplysninger sluppet med småskrammer, siger Kaare Andresen.

Chaufføren blev efter uheldet kørt på sygehuset, mens det lykkedes for Falck at få hevet traktoren op på land.




En mini-traktor med kemikalier væltede torsdag eftermiddag omkring klokken 14.30 ned i Tingsted Å.

Offentliggjort Sidst opdateret