Minister på talerstolen
Grundlovsmødet blev ikke til noget i 2020, så aftalen blev rykket til 2021 i stedet. Her et billede fra 2018. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Lokalt grundlovsmøde får minister Mattias Tesfaye som taler
MARIELYST Højskolen Marielyst har gennem årene været vært for adskillige kendte navne, der har holdt taler i anledning af grundlovsdag.
I år bliver ingen undtagelse. Her holder Mattias Tesfaye, der som bekendt bestrider posten som Danmarks udlændinge- og integrationsminister for Socialdemokratiet, en tale på højskolen.
Det er en aftale, der har været undervejs ganske længe, fortæller Christian Schou, forstander for Højskolen Marielyst.
- Der er faktisk tale om en aftale, vi lavede helt tilbage i august 2019. Man skal være hurtigt ude, hvis man vil have de mere interessante talere, og det var vi heldigvis.
Da 2020 ikke just forløb som planlagt, primært grundet covid-19, blev det årlige møde dog ikke til noget.
- Så vi aftalte egentlig bare, at vi beholdt aftalen i kalenderen, men rykkede den et år ud i fremtiden, forklarer forstanderen.
Tænksom politiker
Mattias Tesfaye tøver forstander Christian Schou ikke med at kalde for "interessant":
- Jeg synes absolut, han er en de mere interessante politikere, vi har her i landet. En noget anden type end mange andre på Christiansborg. Man får i hvert fald oplevelsen af, at han tænker sig om, før han svarer på spørgsmål - han tager sig gerne 10 sekunder, før han svarer, og det er ganske usædvanligt, siger forstanderen og fortsætter:
- Han leverer ikke automatsvar, men forholder sig til det, der bliver spurgt om. Jeg anser ham for at være en tænksom politiker, som har været på en interessant politisk rejse fra det yderste venstre til Socialdemokratiet, hvor det lader til, han har fundet sit ståsted.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned