Minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), var meget begejstret for at kunne hilse på halvdelen af holdet af studerende i produktionsteknologi i Slagelse gennem et videolink. Klassen fungerer som ét samlet hold, men den ene halvdel sidder i Slagelse, og den anden del i Nykøbing. Undervisningen foregår delvist gennem livestreaming. Underviserne skiftes til at undervise i de to byer og livestreamer så undervisningen til holdet i den by, hvor underviseren ikke er den pågældende dag. Foto: Andres KnudsenAndres Knudsen
Innovationsminister Sophie Løhde på besøg hos studerende.
Martin S PoulsenMartinS Poulsen
OffentliggjortSidst opdateret
- Hvor mange af jer ville tage uddannelsen, hvis den ikke lå her i Nykøbing og kun i Slagelse?
Innovationsminister Sophie Løhdes (V) spørgsmål får kun to studerende til at række hænderne i vejret. Resten af de 10 elever på holdet, der læser den toårige uddannelse til produktionsteknolog, ville ikke tage uddannelsen.
- Jeg bor i Nakskov og er gift og har børn. For mig ville det ikke være en mulighed at tage uddannelsen i Næstved, forklarede en af de studerende.
Sophie Løhde var mandag på besøg hos Sjællands Erhvervsakademi Zealand, der har lejet sig ind hos Professionshøjskolen Absalon i Bispegade. Her oprettede Zealand for halvandet år siden den første såkaldte uddannelsesstation for uddannelsen til produktionsteknolog. Ideen bag det er at dele uddannelsen op, så et hold er fordelt på to byer. Det betyder, at den ene halvdel af de studerende i produktionsteknologi er i Slagelse, og den anden halvdel er i Nykøbing.
Det er et samlet hold, så underviserne skiftes til at være i en af de to byer. Så når underviseren er i Slagelse, modtager de studerende i Nykøbing undervisning gennem livestreaming og omvendt, når underviseren er i Nykøbing.
Annonce
Sophie Løhde var taget til Nykøbing for at se, hvordan det fungerer i praksis.
- Det er klart, at livestreaming stiller nogle andre krav til pædagogikken og til undervisningen. Der er nogle udfordringer, men hvis alternativet er, at de studerende skulle til Slagelse for at følge undervisningen, så er det en bedre løsning med livestreaming, forklarer lektor og koordinator Henrik Folker Lund.
Det var Sophie Løhde enig i.
- Det er godt, at der også kan være andre uddannelser på Falster end velfærdsuddannelser. Den her tilgang kan være med til at skabe nogle små uddannelseshold, der i sig selv ville være for små til at blive oprettet, men som fungerer, fordi den digitale teknologi gør det muligt at undervise på nye måder, sagde Sophie Løhde.
Den to år lange uddannelse til produktionsteknolog, der kan beskrives som en lille ingeniøruddannelse, er en af flere mindre uddannelseshold, Zealand har skabt på Absalon. Ifølge Zealands rektor Ulla Skaarup er det værd at satse på de erhvervsrettede uddannelser.
- Vi ved, at det lokale erhvervsliv efterspørger uddannelserne, siger hun.
Sophie Løhde og Marcus Knuth fik lov til at lære lidt om fagene i produktionssteknologi af lektor Henrik Folker Lund. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Sophie Løhde kom til Nykøbing for at høre, hvordan det er gået med den relativt nye uddannelsesstation i uddannelsen til produktionsteknolog. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde