Møllebakkens børn vil ikke lege med andre
Fire gange tidligere har sagen om daginstitutionsstrukturen i Horreby været på politikernes bord til behandling, og i dag må børne- og skoleudvalget på den igen efter en høringsrunde hen over sommeren.
Politikerne havde håbet, at man ved at sammelægge den kommunale Horreby Børnehave og den selvejende Møllebakkens Børnehave kunne have løst problemet med for få børn i området. Men den selvejende institution ønsker ikke en sammenlægning med Horreby Børnehave.
Og på den baggrund anser Guldborgsund Kommune det ikke længere for muligt at sammenlægge de to institutioner.
I høringssvaret fra Møllebakkens Børnehaves bestyrelse foreslås det, at politikerne lukker den kommunale institution, og lader Møllebakken være tilbage til at passe områdets børn.
Bestyrelsen peger også på, at man ikke kan acceptere, at børnene skal fordeles på de to eksisterende børnehavebygninger.
"Det er vigtigt for børnenes og pædagogikkens skyld, at alle børn rummes i en børnehave på en matrikel", hedder det i høringssvaret, som peger på, at det kun vil kræve en mindre udbygning, for at det kan lade sig gøre.
Møllebakkens Børnehave tilkendegiver også i høringssvaret, at man ikke tror på, at der kan opnås en synergieffekt ved en regulær sammenlægning.
"Vi er meget stolte af det produkt, som vi har været 37 år om at skabe, og det ønsker vi stærkt at bevare. Vi ved, at vi er en populær børnehave, hvor mange forældre står i kø for at få optaget deres børn. Vi er gentagne gange blevet rost af både politikere, forvaltningen, konsulenter, forældre og bedsteforældre for at være en børnehave, hvor man kan mærke en forskel. Dette ville gå tabt i en sammenlægning ala den udvalget foreslår", skriver bestyrelsen.
Møllebakkens Børnehave i Horreby vil ikke sammenlægges med Horreby Børnehave.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned