Mor dømt for at slå sine sønner
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
50-årig kvinde idømt 60 dages betinget fængsel.
NYKØBING En 50-årig kvinde fra Nykøbing er blevet dømt for i to tilfælde at have slået sin nu 14-årige søn og hans nu 19-årige storebror.
Første gang var i marts 2019, hvor hun i haveforeningen Sommerlyst slog lillebroderen en gang på hånden med håndtaget af en skruetrækker, så han fik en skade, der skulle behandles. Det blev dokumenteret på sygehuset.
Anden gang var i maj i år, hvor hun på en adresse i Eskilstrup med knyttet hånd slog storebroderen på armen.
I retten erkendte kvinden det første tilfælde, men nægtede det andet.
I retten blev der afspillet en videoafhøring af lillebroderen, ligesom to vidner - der i blandt storebroderen - forklarede, og på den baggrund blev moderen fundet skyldig også i det andet tilfælde.
Straffen blev fastsat til 60 dages betinget fængsel og 80 timers ulønnet samfundstjeneste, ligesom hun skal betale sagens omkostninger.
Den ene søn havde krævet 420 kroner i erstatning, og det blev moderen også dømt til at betale.
OPDATERET: I en tidligere udgave af artiklen stod der, at det var én søn, der var blevet slået. Men det var to, derfor er artiklen nu rettet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker