MOTORCYKEL RAMTE CYKLIST

Arkivfoto: David Arnholm

En lavthængende aftensol kan være oversagen til, at motorcyklisten overså cyklist.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nørre Vedby: Torsdag aften kort efter klokken 18.30 ramte en motorcyklist en cyklist på Nr. Grimmelstrupvej mellem Nørre Vedby og Nørre Alslev. Lokalpolitiet oplyser, at seks motorcykler, som kørte på række i vestlig retning, overhalede cyklisten, da den bagerste motorcykel ramte cyklisten, så både motorcykel og cyklist væltede.

Både cyklisten, en 71-årig kvinde fra lokalområdet, og motorcyklisten, en 54-årig mand fra Vordingborg, blev efter uheldet bragt til skadestuen på Nykøbing Sygehus.

Motorcyklisten har forklaret til politiet, at grunden til han overså cyklisten, kan være en meget lavhængende aftensol.