Tidligt onsdag aften måtte politi og ambulancepersonale haste til Østre Landevej lige udenfor Maribo, da der var sket et færdselsuheld overfor Storms biler i byen.
En motorcyklist var kørt galt på sit køretøj og endt i rabatten, meddeler vagtchef Lars Denholt fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
- Det drejer sig om en kvindelig motorcykelelv fra et køreskolehold. Ved igangsætning i et kryds får hun sat for meget gas på motorcyklen, så hun ryger op på baghjulet, mister kontrollen og kører i grøften. Hun er blevet kørt til Nykøbing Sygehus, men meldingen er, at det ikke umiddelbart drejer sig om noget alvorligt, oplyser vagtchefen.
- Selvfølgelig er chancen for skader større, når man sidder på en motorcykel, og hun havde ondt over det meste af kroppen. Men som sagt er meldingen, at det ikke er noget alvorligt, og det er lige så meget af sikkerhedsårsager, at hun blev kørt på hospitalet, forklarer vagtchef Lars Denholt.
Den kvindelige cyklist blev kørt af sted på en båre. Foto: Sebastian SvenssonFoto: Sebastian Svensson
Det er uvist, om den kvindelige motorcyklist havde en enetime, eller om hun var sammen med andre elever.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker