Motorcykeluheld resulterede i flere sigtelser

Et uheld på motorcykel afslørede en hel del lovovertrædelser. Arkivfoto: Jan Knudsen

Mistede herredømmet og kommer nu til at miste en del penge til bøder.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: Lørdag eftermiddag kom en 37-årig mand fra Dalmose kørende på en Yamaha R1 motorcykel på Brovejen i Nykøbing. Ud for diskoteket Billy Booze tabte manden herredømmet over motorcyklen og påkørte blandt andet et hegn, inden han væltede. Ud over en tur til tjek på skadestuen for de skrammer, han pådrog sig ved uheldet, fortæller lokalpolitiet, at motorcykelkøreren med sig hjem fik indtil flere sigtelser. Motorcyklen var ikke indregistreret, der var påsat en falsk nummerplade, motorcyklen var ikke forsikret, og manden havde heller ikke kørekort til motorcykel.