MOTORSPORTSUNION SER PÅ RALLYSAG
Kørerne optjente point under det afbrudt Sydhavsrally 2022. Nu skal et udvalg afgøre, hvor meget disse point skal tælle i den samlede stilling. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
DASUs rallyudvalg skal se på værdien af point fra Sydhavsrally 2022.
NYKØBING: Sagen om Sydhavsrally 2022, der i lørdags blev indstillet før tid, behandles nu i DASU, som er den danske motorsportsunion.
Allerede tirsdag sagde Ture Hansen, der er generalsekretær i DASU, at man vil finde ud af, hvad der skete under løbet. Og det første møde blev holdt tirsdag aften.
Læs også: Manglende ambulancer stoppede Sydhavsrally
Ture Hansen siger i dag til Folketidende, at han er i gang med at renskrive sine notater fra mødet.
Derefter skal sagen videre dels til DASUs rallyudvalg, dels til unionens bestyrelse.
Derfor er der endnu ikke truffet nogen konklusioner.
- Men jeg regner med, at jeg kan sige mere om en uges tid, siger Ture Hansen.
Det er en ekstraordinær situation.
Ture Hansen, generalsekretær i DASU
Stoppet før tid
Sydhavsrally 2022 gjaldt dels som en afdeling af DM og dels som en afdeling af NRC, de nordiske mesterskaber.
Læs også: Løbsleder for lukket rally: Jeg følger danske regler
Sidstnævnte gjorde, at der var observatører fra FIA, den internationale motorsportsunion, med ved løbet.
Observatørerne reagerede, da de opdagede, at der ikke holdt ambulancer ude ved hastighedsprøverne.
Det skal der ifølge FIAs regler, når det handler om internationale løb.
Løbsleder John Larsen fra Nykøbing F. MotorSport ville derefter fortsætte med DM-delen efter danske regler og derfor uden ambulancer på standby.
Men FIA-folkene klagede, og DASU stoppede løbet før tid.
Læs også: Løbsleder ville køre videre: Observatører lukkede Sydhavsrally
Besked til kørere
På grund af denne beslutning fik kørerne ikke gennemført alle hastighedsprøverne, hvor de tjener point til den samlede stilling.
- Det bliver nu rallyudvalget, der skal finde ud af, hvor meget point skal tælle, når løbet blev stoppet før tid, siger Ture Hansen.
Han betegner i øvrigt situationen med det afbrudte løb som "ekstraordinær".
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde