MOTORVEJ GENÅBNET EFTER ULYKKE
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
OPDATERET 09.52: Redningsarbejdet og oprydningsarbejdet er afsluttet, og Sydmotorvejen er atter genåbnet.
En alvorlig ulykke spærrede tirsdag morgen og formiddag Sydmotorvejen mellem afkørsel 38 Tappernøje og 37 Rønnede på grund af et alvorligt uheld.
Uheldet skete kort før klokken 6.20 og er anmeldt som et færdselsuheld med fastklemte. Foruden ambulancer og redningskøretøjer, blev en helikopter også kaldt til stedet. Den returnerede dog til basen i Ringsted
Politiet opfordrede bilister til at køre fra ved 38 Tappernøje. Vejen blev genåbnet ved 09.50-tiden.
Vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi oplyser til Ekstra Bladet, at en personbil er kørt op bag i en lastbil. Føreren af personbilen er kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchefen.
En bilinspektør blev tilkaldt til ulykkesstedet.
Foruden uheldet på motorvejen, var morgentrafikken også udfordret af, at højdealamen ved Guldborgsundtunnelen kort efter klokken syv havde aktiveret en lukning af Sydmotorvejen i nordgående retning ved tunnelen. Trafikken fik omkring klokken 7.20 lov at køre gennem tunnelen igen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker