Mundbind er allerede en større del af gadebilledet
Anne Mette Olsen sværger selv til det eftertragtede visir, fordi mundbind danner dug på hendes briller. Foto: Anne Katrine Petersen
Anne Katrine Petersen
Fra på torsdag er der krav om mundbind flere offentlige steder.
NYKØBING Hos lægen, på biblioteket og i supermarkedet.
Det er tre af de nye steder, danskerne skal vænne sig til at bruge mundbind, ifølge nye retningslinjer fra myndighederne.
De kom fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fredag aften, og allerede lørdag formiddag var der travlhed på gågaden i Nykøbing.
- Vi oplever en stort vækst i salget af mundbind lige nu. Visirer er udsolgt i webshoppen. Jeg tror, folk sad og købte løs allerede i går aftes, siger Anne Mette Olsen, butikschef i Matas på Øster Gågade, og understreger, at der er engangsmundbind nok på lager.
Visirer efterspurgt
Det er dog visirerne, der er det store samtaleemne i køen i Matas. Her går debatten lystigt om, hvor man kan få fingre i et visir henne.
De ventende i køen har nemlig registreret, at visirer er i restordre flere steder.
Kunder på forkant
Selv om kravet om mundbind først træder i kraft på torsdag, vurderer butikschefen, at nykøbingenserne allerede har taget det til sig:
- Jeg vil skyde på, at cirka 25 procent flere af kunderne brugte mundbind lørdag sammenlignet med fredag.
En af dem er Anne Mette Jacobi Vest fra Ølstykke:
- Jeg kan ikke se nogen grund til at vente til på torsdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned