Musikskoles leder fratræder stilling
Guldborgsund Musikskole skal nu finde en ny leder efter Allan Gardersøe. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Guldborgsund Musikskole skal finde ny ledelse.
NYKØBING I en mail sendt til elever, ansatte og forældre med tilknytning til Guldborgsund Musikskole skriver direktør for børn, kultur og arbejdsmarked i Guldborgsund Kommune, Alma Larsen, at leder Allan Gardersøe er fratrådt musikskolen.
I mailen skriver Alma Larsen endvidere, at frem mod ansættelse af ny musikskoleleder vil musikskolens sekretariatsleder Tine Plougman samt Michael Axen sikre musikskolens fortsatte drift.
I mailen skriver Alma Larsen også, at der ingen ændringer er i forhold til undervisningen, og at det forventes, at en ny leder af musikskolen vil være på plads umiddelbart inden sommerferien.
Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer vedrørende Allan Gardersøes fratrædelse. Tine Plougmann henviser til Alma Larsen.
Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra Alma Larsen.
Det har heller ikke være muligt at få en kommentar fra Allan Gardersøe.
Allan Gardersøe var på scenen og bød velkommen, da musiksolen i januar fejrede sit 40-års jubilæum. Han har været ansat som leder af Guldborgsund Musikskole siden 2005. I 2012 afsluttede han en diplomuddannelse i ledelse fra Erhvervsakademi Sjælland.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned