Noget af det særlige ved Vera er, ifølge træneren, at hun gerne vil træne det, der er svært. Så det er trænerens opgave at huske hende på det sjove, for eksempel at smashe, som de øver på billedet her. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Vera Rasmussen er datter af roerne Juliane Elander og Mads Rasmussen. Sidstnævnte stammer selv fra Idestrup, har vundet OL-guld og to verdensmesterskaber.
Anne Katrine PetersenAnneKatrine Petersen
OffentliggjortSidst opdateret
IDESTRUP Tennistræner i Idestrup og Væggerløse Tennisklub, Lillian Harris, kaster bolde henover nettet. Som træner er det blandt andet hendes opgave at fodre børnene med bolde.
Og Vera Rasmussen er sulten. Hun kniber øjnene sammen og tripper på fødderne. Når boldene kommer, sender den 10-årige dem retur, så de suser lavt og lige over nettet.
- Flot baghånd. Pas på fotografen, du må skyde mellem hende og mig, siger Lillian Harris.
Vera rammer ikke fotografen. Hun rammer træneren et par gange, men det tilgives hurtigt.
Efter en hel vinter med træning i den lade, familien er ved at få bygget om til en tennishal, har Lillian Harris prøvet det meste.
Annonce
Men det er længe siden, hun har set et talent som Veras.
- Vi har ikke haft en så god spiller i 20-30 år, siger hun.
At Vera er god til tennis handler både om hendes vilje til at blive dygtigere og hendes talent. Hun kan time sit slag.
Theresa Prier er blevet en af Vera Rasmussens gode veninder, efter hun og familien flyttede fra Bagsværd til Falster for et år siden. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Guld i årerne
Men der er også et andet element. Vera Rasmussen er nemlig datter af roerne Juliane Elander og Mads Rasmussen. Sidstnævnte stammer selv fra Idestrup, har vundet OL-guld og to verdensmesterskaber.
Da talen falder på det, fortæller Lillian Harris, at når de andre drenge drak øl og spiste chips, drak Mads Rasmussen mælk og spiste havregryn.
- Hvis der er chips på bordet, spiser jeg dem altså, er Vera Rasmussens mening om den sag.
Hun synes i øvrigt, det er snyd, at de voksne kan vinde penge ved mesterskaberne, og børnene bare får en medalje.
Det er veninden, Theresa, helt enig i.
- Vi burde kunne vinde slik. Sur slik, siger Vera Rasmussen.
Annonce
Når hun i weekenden skal på banen, regner hun med at blive nervøs, men det går væk, når hun spiller. Vera synes, det er sjovt.
Hvorfor, spørger Folketidendes udsendte, og man fornemmer, at for den 10-årige er svaret indlysende.
- Man bliver rigtig glad af det.
Nogle gange er det dog også svært. For eksempel når Vera har fået modstanderen til at snuble for at returnere bolden. Så skulle hun bare smashe.
- Men så kommer jeg til at slå en blød bold. Det er altså irriterende, siger den på én gang empatiske og ambitiøse pige.
Lillian Harris svarer:
- Det skal du nok lære.
Før hun begyndte rigtigt at gå til tennis som syvårig, har Vera Rasmussen både gået til gymnastik, ridning og akrobatik. Hun træner tennis næsten hver dag og spiller fodbold. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde