Når gode gener slår gnister

IDESTRUP Tennistræner i Idestrup og Væggerløse Tennisklub, Lillian Harris, kaster bolde henover nettet. Som træner er det blandt andet hendes opgave at fodre børnene med bolde.

Og Vera Rasmussen er sulten. Hun kniber øjnene sammen og tripper på fødderne. Når boldene kommer, sender den 10-årige dem retur, så de suser lavt og lige over nettet.

- Flot baghånd. Pas på fotografen, du må skyde mellem hende og mig, siger Lillian Harris.

Vera rammer ikke fotografen. Hun rammer træneren et par gange, men det tilgives hurtigt.

Efter en hel vinter med træning i den lade, familien er ved at få bygget om til en tennishal, har Lillian Harris prøvet det meste.

Men det er længe siden, hun har set et talent som Veras.

- Vi har ikke haft en så god spiller i 20-30 år, siger hun.

At Vera er god til tennis handler både om hendes vilje til at blive dygtigere og hendes talent. Hun kan time sit slag.

Guld i årerne

Men der er også et andet element. Vera Rasmussen er nemlig datter af roerne Juliane Elander og Mads Rasmussen. Sidstnævnte stammer selv fra Idestrup, har vundet OL-guld og to verdensmesterskaber.

Da talen falder på det, fortæller Lillian Harris, at når de andre drenge drak øl og spiste chips, drak Mads Rasmussen mælk og spiste havregryn.

- Hvis der er chips på bordet, spiser jeg dem altså, er Vera Rasmussens mening om den sag.

Hun synes i øvrigt, det er snyd, at de voksne kan vinde penge ved mesterskaberne, og børnene bare får en medalje.

Det er veninden, Theresa, helt enig i.

- Vi burde kunne vinde slik. Sur slik, siger Vera Rasmussen.

Når hun i weekenden skal på banen, regner hun med at blive nervøs, men det går væk, når hun spiller. Vera synes, det er sjovt.

Hvorfor, spørger Folketidendes udsendte, og man fornemmer, at for den 10-årige er svaret indlysende.

- Man bliver rigtig glad af det.

Nogle gange er det dog også svært. For eksempel når Vera har fået modstanderen til at snuble for at returnere bolden. Så skulle hun bare smashe.

- Men så kommer jeg til at slå en blød bold. Det er altså irriterende, siger den på én gang empatiske og ambitiøse pige.

Lillian Harris svarer:

- Det skal du nok lære.