Nattelivet til debat

En gruppe forældre på Falster og Østlolland er bekymrede for, hvordan de skal håndtere de farer, der lurer for deres teenagebørn, når de bevæger sig ud i nattelivet i weekenderne. Forældrene, der har organiseret sig i foreningen Teenklub og vil 8 oktober klokken 19 indbyder de til en tema- og debataften i Kettinge Fritidscenter.

- Vi vil gerne være med til at oplyse både de unge og deres forældre om de farer, der findes i nattelivet. Jeg har både et barn på 14 og en på 15. Og de ville i hvert fald ikke være i stand til at håndtere de ting, som sker på et diskotek omkring stoffer, deres sexdebut og andre ting. Så det vil jeg da gerne være bedre rustet til at håndtere, siger Pia Strøh, som er formand for foreningen Teenklub.
- Det er jo nemt at komme til stoffer i dag, sepcielt ecstasy som man kan få for under 50 kroner, hvilket faktisk er billigere end en drink. Det bliver jeg da vildt rystet over at høre. Jeg ved godt, at de ting findes, men jeg vil gerne vide hvordan kan jeg ruste mine børn og mig selv til at håndtere de ting, siger hun til Radio Sydhavsøerne.

Ved debataftenen 8. oktober kommer Line Risberg, der selv har gjort triste erfaringer med ecstasy. Misbrugseksperten Henrik Rindom, der også er speciallæge i psykiatri, kommer og fortæller om de psykiske og metale konsekvenser, som stoffer kan have selv i små doser.
Derudover kommer politiet og giver forældre og unge syn for sagen ved at vise dem, hvordan de forskellige stoffer ser ud, hvad de koster og lignende.SSP Guldborgsund vil også være til stede for at fortælle, hvordan de kan hjælpe de unge.




En gruppe utrygge forældre har taget initiativ til en tema- og debataften om de farer, der lurer for de unge i nattelivet i Guldborgsund Kommune.

Offentliggjort Sidst opdateret