Nedrivning

Offentliggjort Sidst opdateret

For at give plads til flere parkeringspladser ved den nye Dagli’Brugs er man i øjeblikket i gang med at rive den gamle Brugs i Guldborg ned.

Dagli' Brugsen i Guldborg har ligget samme sted siden 1934. Da man i 60'erne begyndte at indføre selvbetjening blev butikkerne mange steder for små, så i 1962 udvidede man derfor butikken med 50% i Guldborg.

I 1971 kom en senere modernisering. Her blev der lagt yderligere til butikslokalet, som så kom op på 115 kvadratmeter. I 1978 blev uddelerboligen inddraget til butikslokaler og dermed kom man op på 200 kvadratmeter. Senere kom en ekstra fløj på, da indgangen blev flyttet fra, at være ud mod vejen til at være fra siden. Dette betød at man kom op på de 288 kvadratmeter. Den seneste tilbygning var i 1997.

Den rives nu ned for at give plads til 34 parkeringspladser, som vil være et krav i forhold til lokalplanen. Så der er sket noget på området. Da Orla Petersen kom som uddeler i 1981 var der kirsebærtræer på grunden og en frugthave. Det er væk nu ligesom der er blevet etableret en tankstation. Det skete i 1989. Indtil da havde salg af benzin foregået fra tromler, hvor man med håndkraft stod og fyldte op.

Nu er der flere gange foretaget forbedringer. Senest sidste år, hvor der blev investeret omkring 1 million i ændringer, så man også kunne tage chip-kort. For at leve op til de skærpede miljøkrav har man også investeret i tankanlægget gennem tiderne. Men det har også været en vigtig indtægtskilde og også en ekstra kilde til indtægter for lokalsporten.