Netflix vendte tomlen nedad til lokal tv-serie
Det lykkedes ikke Kristian Petersen og Kim Svendsen at overbevise Netflix om "Tro, håb og fucking Falsters" fortræffeligheder. Men begge fortsætter med projektet, som de er sikker på har en fremtid for sig. Foto: Selina Wilken
Selina Wilken
Trods nej fra den multinationale tv-platform går folkene bag ideen om en tv-serie på Falster videre med deres planer.
FALSTER Tv-serien "Tro, håb og fucking Falster" bliver ikke til noget i første omgang.
Som Folketidende fortalte i artiklen "Netflix kalder Falster" sidste uge, var instruktøren Kim Svendsen og forfatteren Kristian Petersens projekt blandt de sidste 12, som tv-platformen Netflix satsede på med en økonomisk indsprøjtning på 100.000 kroner i produktionsstøtte.
Men da feltet skulle skæres ned til tre, vendte Netflix tomlen nedad.
Det betyder imidlertid ikke, at "Tro, håb og fucking Falster" er lagt i graven. For som Kim Svendsen siger:
- Kristian og jeg synes fortsat, at det er en god ide. Den er lige så god, som før Netflix trak sig. Der er da også andre produktionsselskaber, der har vist interesse for vores projekt, så vi fortsætter med at caste skuespillere.
- Men det negative svar betyder, at vi ikke når at komme i gang med optagelser til september, som oprindeligt var meningen. Jeg er dog overbevist om, at serien nok skal blive til noget, siger Kim Svendsen.
"Tro, håb og fucking Falster" er tænkt som en tv-serie i 10 afsnit. Den handler om den unge egocentrerede præst Frederik, som ankommer fra København til sit nye embede et sted på Falster. Med sig har han sin gode ven, den psykologistuderende Zaid.
Frederik ser præstegerningen på Falster som en måde at slippe ud af et massivt misbrug, men allerede inden første gudstjeneste går det galt.
Han kører naboens hund ned, stjæler af kirkebøssen og går i seng med den gifte, kvindelige organist. Begrundelsen for afslaget skyldtes, at komiteen var lidt loren ved hele det religiøse aspekt i serien. De var ikke sikker på, at potentielle seere ville være interesseret i en præsts liv, siger Kim Svendsen og tilføjer:
- Men det er Kristian og jeg altså. Så nu går vi i gang med at forhandle med produktionsselskaber, mens vi sideløbende søger penge fra fonde og private.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned