Niels-Jørgen savner sin suppe

Men både borgere og de strejkende tilhører den stille gruppe, så få har lagt mærke til dem.

Gratin - igen.
Niels-Jørgen Suhr Nielsen letter på låget på sin frokost fra Guldborgsund Madservice. Han kan godt lide gratinen med grøntsager og persillesovs til.
- Men vi har efterhånden fået den nogle gang, mens der har været strejke og køkkenet kører efter nødplan, fortæller Niels-Jørgen Suhr Nielsen.
Den 55-årige ungkarl bor alene på sin gård for enden af alfarvej i Taagense.
Her er forårssmukt og natur så langt øjet kan se. Men man fornemmer, at idyllen nemt kan blive erstattet med ensomhed på en klam og mørk vinterdag.
Niels-Jørgen sidder i kørestol med en proteste på en amputeret fod og en sukkersyge, der er svær at styre, hvis han ikke får sund mad med jævne mellemrum.

Gratinen kommer Hanne Hansen med i sin skrig-orange konfliktvest. Hun kender vejen ind ad køkkendøren, og hun ved, at Niels-Jørgen savner den "bi-ret" - en portion suppe eller grød, der plejer at følges med hovedretten.
- Måske er vi lidt for pæne og stille - og måske er Niels-Jørgen og de andre ældre og handicappede, vi sørger for mad til også den stille gruppe, der ikke råber op, selvom de ikke får den mad, de har brug for.

Den teori kan Niels-Jørgen Suhr Nielsen godt tilslutte sig.
- Jeg har ingen problemer med at ringe op til kommunen og tale min sag, men der er nok mange af de ældre mennesker, der ikke siger så meget, mener han.
En rar nabo og familien kommer forbi og hjælper Niels-Jørgen Suhr Nielsen med at få købt ind i Nysted Brugs syv kilometer fra hjemmet. Så har han også brød i huset til aftensmaden.
Han laver ikke selv mad, og er respektfuld overfor lægens bud om sund kost til den sukkersygeplagede krop.
- Det kan ikke nytte noget at stå i en pølsebod hver dag med sukkersyge, så går det helt galt. Så jeg er afhængig af maden fra kommunen, og jeg er glad for den - især før strejken brød ud, konstaterer han.