Uhyggen har spredt sig i Stubbekøbing fredag aften. Byens foreninger og andre aktører har lavet et stort arbejde for at omdanne byen til Nightmare City. Foto: David Arnholm.
Stubbekøbing går endnu engang all in i markeringen af den forestående halloween. Fredag er det meste af byen omdannet til Nightmare City.
Der er uhyggeligt i Stubbekøbing denne fredag aften.
Byens efterhånden traditionsrige fejring af den forestående halloween har endnu engang omdannet det meste af byen til et sted med skeletter, græskar, makabre figurer og meget andet, som skal skabe en stemning af uhygge og gru, men på en måde, så det stadig er til at holde ud - ikke mindst for de mange børn, som er en stor del af målgruppen.
Arrangementet hedder "Nightmare City", og det er vitterligt det meste af byen, der er pyntet op og deltager i løjerne.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det ser blodigt ud... Foto: David Arnholm.
Der er aktiviteter både ude og inde. I Anlægget er der nightmare walk - en gåtur rundt i det uhygge-pyntede grønne område. Den afvikles i to versioner - en børnerute, mens det endnu er lyst, og så en mere uhyggelig version for større børn og voksne, når mørket har sænket sig.
Annonce
Men der er også aktiviteter på havnen, i Vestergade, i Stubbekøbinghallen, i markedshallen på havnen, i kirken, på Torvet og på færgen Ida.
Folketidendes reporter beretter ved 18-tiden, at der er pænt med mennesker i byen og godt gang i den.
Arrangementet plejer at tiltrække flere tusinde gæster, og det fortsætter frem til klokken 21.
Foto: David Arnholm.
Uhyggen begynder allerede ved bygrænsen. Foto: David Arnholm.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker