En ordentlig krabat har taget permanent ophold i Krokodille Zoo. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Krokodille Zoo fik to ny beboere fredag.
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
Det er efterhånden en ganske habil samling af enormt store dyr, de kan prale af at have boende i Krokodille Zoo. Fredag blev samlingen, der i forvejen tæller krokodiller og andre drabelige dyr, to mastodonter rigere. To alligatorer, der var hentet i Kristiansand Dyrepark i Norge, blev lukket ud i deres nye omgivelser for første gang. Det er noget, der begejsterer René Hedegaard, direktør i Krokodille Zoo.
- Det gik heldigvis rigtig godt. Der var proppet med mennesker. Jeg vil i hvert fald sige, at der var over 700 forbi uden lige at have talt. De mange mennesker ankom til et stort, tomt anlæg og fik at se, da vi satte alligatorerne ud, fortalte René Hedegaard.
Sådan gik det til - i god ro og orden, da den ene af de to alligatorer blev lukket ud i sit nye habitat. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
DJ Alligator spillede
Ved åbningen af den zoologiske haves alligatorhal tilbage i 2002 spillede ingen ringere end DJ Alligator, for hvem ellers, og han var også hyret til at spille til fredagens store begivenhed. Det viste sig heldigvis som en stor succes.
- DJ Alligator åbnede vores alligatorhal tilbage i 2002, og nu fik vi ham forbi igen. Det var publikum rigtig glade for, rigtig mange publikummer fik nogle selfies med ham, og det lod til at være et hit, fortæller René Hedegaard.
Annonce
Ved at bygge mere
Om bare et par dage sker der endnu engang noget nyt. Det er lige så spændende, hvis du spørger direktør René Hedegaard, men nok ikke lige så vildt at se på. Udendørs, lige i midten af parken, skal der nemlig laves et bassin, der blandt andet kommer til at indeholde skildpadder.
- De er rigtig hyggelige at have, sådan nogle skildpadder, på en varm sommerdag. Så ligger de bare der og daser. Og nu er det godt en uge siden, vi satte vores pumaer løs. De var lidt sky efter en lang transport fra Schweiz - men det er nu, man skal komme og se dem, for de er faldet godt til. De løber rundt i deres nye omgivelser og leger, fortæller René Hedegaard, der lukker de nye skildpadder ud på tirsdag.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde