Nordfalster-ret blev nummer tre

Kød og æbler fra Tårup på Nordfalster faldt i dommernes smag, da der i weekenden blev holdt DM i Egnsspecialiteter i Svendborg.
En opskrift fra kok Poul Gorel med disse ingredienser endte nemlig på en tredjeplads i konkurrencen.
- Det er vi meget tilfredse med, siger Birgit Hansen fra Kirkehøjens Limousine, som havde leveret kødet. Æblerne til den tilhørende chutney kom fra Tårup Frugtplantage.
Birgit Hansen fortæller også, at der var meget ros til retten fra forskellige sider.
Hun havde ikke forventet, at retten ville få en så fin placering.
- Selvom man naturligvis altid går efter at blive nummer et, som hun siger.
Birgit Hansen regner helt sikkert med, at Kirkehøjens Limousine er med i konkurrencen til næste år.




Stor tilfreds hos Kirkehøjens Limousine efter DM

Offentliggjort Sidst opdateret