Nørre Alslev Skole har lavet en aftale med Charlotte og Peter Hendriksen fra Cafe Delfinen om levering af mad til skolen.
Ordningen starter efter sommerferien, og den skal sikre, at skolens 500 elever har mulighed for at få sund mad hver dag.
Den ordning er skoleleder John Olesen rigtig glad for.
- Vi laver en bestillingsordning på varm mad. Målet er, at prisen for en gang varm mad skal være under 20 kroner for eleverne, siger han.
Mad ordningen vil foregå på den måde, at Cafe Delfinen vil sende et menukort ud med retterne for næste uges fem dage. Så kan eleverne tilmelde sig hvilke dage, de vil købe dagens varme ret
- Cafe Delfinen vil desuden komme med tre til fire kolde retter som sandwich og salater, som eleverne ikke behøver at bestille på forhånd, siger John Olesen.
Han håber på, at ordningen vil betyde, at 50 til 100 elever hver dag vil benytte sig af tilbudet om at få varm mad, mens han håber på, at cirka 100 elever vil købe en af de kolde retter.
Ordningen starter fra den 18. august,
Brian Møller Nielsen
bmn@folketidende.dk
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker